Pete Andersen

Pete Andersen

af 1 kommentar

Sandheden om dig selv

Frank Szymanski var den bedste teamspiller man kunne finde, I årene hvor han var anfører for Notre Dame’s professionelle fodboldhold benyttede han altid enhver lejlighed til at fremhæve sine medspillere.

Når han efter en kamp blev interviewet af pressen og fik spørgsmål til sine scoringer, pegede han altid på de medspillere der havde lagt bolden frem til ham. Aldrig nogensinde tog han æren alene. Og aldrig fremhævede han sig selv som noget særligt.

En dag skulle Szymanski deltage som vidne i en retsag, og dommeren benyttede lejligheden til at stille ham nogle ekstra spørgsmål. Først spurgte dommeren: “Er De på Notre Dame’s fodboldhold i år?” og Szymanski svarede: “Ja, hr. Dommer”. Så spurgte dommeren “Hvad er deres position på banen” og Szymanski svarede: “Jeg er anfører for holdet, hr. Dommer”.

Og dommere spurgte videre: “Er De en god anfører?” Szymanski vred sig lidt i sædet, men sagde så med fast stemme: “Jeg er den bedste anfører Notre Dame nogensinde har haft, hr. Dommer!”

Træneren, Frank Leahy, som også var tilstede i retssalen var forbløffet. Han havde aldrig før hørt sin spiller tale sådan om sig selv. Szymanski var jo tværtimod kendt som den meste beskedne spiller af dem alle.

Efter retsagen trak han Szymanski til side og spurgte ham hvorfor han havde sagt det. Hvorefter Szymanski svarede: “Jeg hadede at gøre det, Træner, men jeg havde jo sværget at sige sandheden, da jeg sad i vidneskranken…”

Jeg synes at det er en af de bedste historier om selvværd jeg nogensinde har hørt. Frank Szymanski behøvede ikke at gå og fortælle Gud og hver mand hvor god han var, fordi hans handlinger sagde præcis det. Faktisk kan man sige, at hans handlinger talte højere end nogen ord kunne have gjort. Hans handlinger råbte det ud til alle der så ham.

Men er det egentlig ikke sådan for os alle? At vores handlinger taler højere end vores ord? Og at når vi virkelig har det, behøver vi måske ikke at tale så højt om det. Et gammelt engelsk ord der antyder god sammenhæng mellem ord og handling er Walk your Talk, eller på dansk: Lev det du taler om! Hvad er din filosofi egentlig værd, hvis den ikke virker på arbejdspladsen, i Netto, i trafikken og ved middagsbordet?

Fordi uanset hvordan du vender og drejer det, så er du et utrolig værdifuldt menneske. Og selvom der er tidspunkt hvor det måske ikke opleves sådan, så besidder du omfattende ressourcer og vidunderlige evner i en kombination, der i hele universets tid aldrig er set magen til før.

Men det er kun når du udtrykker disse ressourcer og evner at andre mennesker har glæde af dem. I sidste ende bliver vi alle målt på vores evne til at omsætte vores tanker til handlinger.

Hvad mener du? Er det nødvendigt at slå om sig med store ord når talen falder på en selv, eller er det ok bare at handle og at vide det selv? Skriv en kommentar…

af 3 kommentarer

Tag De Store Sten først

Kender du det her? Du har vurderet at dagens vigtigste opgave tager ca. to timer at udføre. Du får fri kl. 16 og tænker derfor om formiddagen: »Jeg venter til kl. 14 med at gå i gang, så er der god tid…«

Men kl. 13.55 er der en kunde der ringer om et problem han har med jeres produkt, og du er nødt til at tale ham igennem det. Det tager præcis en time, og så kigger du på uret og siger “Øv, nu nåede jeg heller ikke min opgave i dag…”

»En vismand ville en dag give sine tilhørere en vigtig læring. Han tømte en lille lærredspose ud på jorden foran sig. Posen var fyldt med store sten som han lagde ned i en beholder der stod foran ham. Beholderen blev fyldt med sten helt op til kanten, og vismanden spurgte sine tilhørere: “Er beholderen fuld nu?”

Alle tilhørerne nikkede ivrigt, spændte på hvad pointen mon var. Så tog vismanden en ny lille lærredspose frem, og begyndte forsigtigt at hælde dens indhold af småsten ned mellem de store sten i beholderen. Efter et par minutter var alle småstenene faldet ned mellem de store sten, og vismanden spurgte igen: “Er beholderen fuld nu?”

Alle tilhøreren nikkede ivrigt, nu var beholderen fuld. Så tog vismanden endnu en lille lærredspose frem og begyndte at hælde sand ned mellem de store sten og småstenene, og lidt efter var al sandet faldet ned i mellemrummene mellem de store og de små sten. Igen spurgte vismanden: “Er beholderen fuld nu?”

Og hans tilhørere grinede og sagde: “Ja, NU er den fuld, og vi HAR fanget pointen!” “Har I det” sagde vismanden smilende og tog et glas vand og hældte indholdet ned i beholderen…

Er det ikke rigtigt at de fleste menneskers primære strategi handler om at tage det nemme og det behagelige først? Og derefter – hvis der er tid – det vigtige. Igen og igen udskyder vi de store sten i livet – de handlinger der på sigt kunne hjælpe os til at realisere vores inderste drømme.

Igen og igen ofrer vi det langsigtede for det kortsigtede, uden at tænke på at de store sten er dem, der i sidste ende vil gøre den store forskel.

Måske er det netop fordi De Store Sten er så meget tungere end de små, og kræver så meget mere af os. Måske er det fordi De Store Sten kræver at vi forlader vores trygge komfortzone og begynder, at tage ansvar for vores handlinger og vores resultater.

Eller måske er det fordi vi ubevidst forstår, at De Store Sten ikke blot rummer muligheden for at realisere vores inderste drømme, de rummer også frygten for det, vi tror kan blive vores største nederlag.

Vigtigt er det dog at forstå, at hvis du ikke i det daglige tager De Store Sten først, så bliver der ikke plads til dem! Du når dem simpelthen ikke fordi der kommer altid noget uforudset op! Og er dette ikke netop det største nederlag i livet? Ikke at realisere sine inderste drømme, ikke fordi man ikke havde evnerne, men på grund af forkert prioritering…

Kender du det her? Hvad er De Store Sten i livet for dig? Skriv en kommentar…

Bliv bedre til at prioritere med denne e-bog:

[wp_eStore_fancy1 id=7]

“11FLbanner1.jpg"

af Skriv kommentar

Er du en Rører eller en Pollenpilot?

Den anden dag var jeg med mine børn i biografen og se ‘Bee Movie’ om bien Barry, der er så frygteligt bekymret ved udsigten til at blive honningrører som sin far.

Filmen handler om Barry, der efter at brugt 3 dage i folkeskolen og 3 dage på universitetet, gerne vil opleve noget af verden før han vælger hvad han skal være. Men ‘Honex’ som honningfabrikken hedder har allerede deres egne planer med ham.

I filmen, som handler om ‘Det Store Honningkomplot’, er bikuben hvor Barry bor, én stor velsmurt honningfabrik, hvor hver eneste bi har sin bestemte funktion. Og at være »rører« betyder at man tilbringer hele sit liv inde i kuben og rører honning.

Men Barry får øje på et hold af ‘Pollenpiloter’, der er med deres store pollenopsamlere, er klar til at flyve ud af bikuben for at finde pollen, og bringe det tilbage til videre forarbejdning. Det giver Barry blod på tanden, men desværre er han for lille til at blive Pollenpilot – siger de.

Hele filmen rummer en skøn symbolik, hvor Barrys bedste ven Adam, der kun drømmer om at blive ‘Rører’ som sin far, repræsenterer den tryghedssøgende reaktive person, der er fuldkommen tilfreds med det sikre og det forudsigelige.

Mens Barry, som drømmer om at blive Pollenpilot og komme ud af bikuben og se hvordan verden udenfor ser ud, repræsenterer det udfordringssøgende proaktive menneske, der drømmer om forandring og nye muligheder.

Ligeledes er bikuben symbolet på det trygge og sikre, alt det vi kender. Inde i den kan man forudse alting og der er intet der kommer bag på os, ligesom man også slipper for at blive udfordret på sine vaner og tankegange.

Udenfor bikuben er der farligt og man kan blive trådt på eller ramt eller spist af store væsner, men der er også kæmpestort og ufatteligt smukt og farverigt. Udenfor bikuben er mulighedernes domæne, og det er også her Barry møder den smukke Vanessa.

Det kan selvfølgelig også være at jeg har taget helt fejl, og at filmen bare er en ganske almindelig tegnefilm for børn, og jeg bare har en god fantasi – hvad mener du? Skriv en kommentar…

[wp_eStore_fancy1 id=53]
[wp_eStore_fancy1 id=7]
[wp_eStore_fancy1 id=31]

af 2 kommentarer

Gode og dårlige undskyldninger

Mange mennesker bruger nytåret til at gøre status og sætte nye mål. Og hvis du er som så mange andre, er der formentlig en del af forrige års mål, du ikke har nået (endnu).

Det er selvfølgelig OK ikke at nå sit mål hvis man har en god undskyldning. Men det er ikke OK ikke have nået det, og kun have dårlige undskyldninger. Det værste er at vide, at man sagtens kunne have gjort det, hvis bare man havde rejst sig fra lænestolen.

Måske er der bøger du for et år siden lovede dig selv at læse. Måske er der kurser eller rejser du lovede dig selv at tage på. Måske er der kilo du lovede dig selv at smide. Drømme og nytårsfortsætter kan være så mange forskellige ting. Måske endda projekter du lovede dig selv at gøre færdige.

Ligeledes kan der være utallige grunde til, at vi ikke når det vi sætter os for. I det følgende vil jeg tillade mig at skære alle disse grunde over en kam, og blot kalde dem »undskyldninger«. Her er først nogle af de dårlige…

Jeg har ikke tid
Tid er en fantastisk elastisk ting som under visse omstændigheder kan strækkes meget langt. Dette er en udpræget dårlig undskyldning, for du har sikkert i løbet af året brugt tid på at se ligegyldige udsendelser i fjernsynet, læse ligegyldige avisartikler og være sammen med ligegyldige mennesker til ligegyldige begivenheder. Om du har tid til det vigtige eller ej er altid et spørgsmål om prioritering – din prioritering.

Jeg har ikke råd
Det er utroligt hvad folk ikke har råd til, når de altid bruger alt hvad de har. Det værste jeg har hørt i denne sammenhæng er, når folk ikke har råd til personlig udvikling. Hallo, vi har et af verdens bedste bibliotekssystemer som ydermere er gratis. Men for de samme mennesker er der altid råd til smøger, byture, ugeblade og andet ligegyldigt. Duer heller ikke. Igen et spørgsmål om prioritering.

Jeg kan ikke
Det er utroligt hvad man ikke kan hvis man ihærdigt ikke prøver. Næsten uanset hvad du drømmer om, er der en eller anden, et eller andet sted, der først har gjort det og derefter skrevet om det. Hvis du læser deres historie opdager du hurtigt, at de heller ikke »kunne« da de startede. Ikke at kunne er ikke en forhindring. Det er der vi alle starter. Endnu en klar »ommer«.

Gode undskyldninger
Kan der komme noget i vejen som virkelig er en god undskyldning? Selvfølgelig! Men igen, tænk godt over det, og lad ikke en dårlig undskyldning, stjæle dit livs største drømme. Her er et par gode undskyldninger, som vidner om at man trods alt mener det alvorligt.

Det tog meget længere tid end jeg troede, men jeg arbejder stadig ihærdigt på det, er nået langt og skal nok nå det. Sådan! Tillykke med de sikkert mange gode læringer du har fået undervejs. Det er dem det hele handler om.

Min mor blev meget syg, og i tre måneder valgte jeg at passe hende helt alene. Wauw! Tillykke! Du er et godt menneske der nok skal blive til noget. Du har hjertet på det rigtige sted. Lad os så se at komme i gang!

OBS: Har du nogle undskyldninger, du har tilladt at hindre dig i at nå visse mål, så brug kommentarfeltet herunder til at dele dem med os andre. Vi er her alle for at lære noget…

Læs arbejdsbogen om hvordan du når dine mål:

[wp_eStore_fancy1 id=7]

af Skriv kommentar

Et hundredeotteogtreds togvogne

Forestil dig en lang række af togvogne der kører forbi mens du holder og venter ved bommen ved overkørslen. Først kommer der et eller flere lokomotiver der skal trække læset, og dernæst en tilsyneladende uendelig række af togvogne, der bare bliver ved og ved…

På et tidspunkt får du, som altid, øje på den sidste togvogn og kan begynde at tænke på at køre videre – men før du gør det så stop lige en halv! Hvad nu hvis alle de togvogne symboliserer de timer du hver eneste uge får til rådighed til at skabe glæde og fremgang i dit liv – 168 vogne for at være helt præcis.

Ville det så ikke være rigtigt at hævde at kvaliteten af dit liv er lig med det indhold du hver uge fylder i de enkelte vogne? Du har sikkert, som alle andre, nogle drømme og ambitioner som du kunne tænke dig at realisere, men husker du at fylde dem i nogle af ugens togvogne?

Hver søndag aften får du en togstamme med 168 nye togvogne forærende. Og hvis du er som de fleste med familie, job og fritidsinteresserer så er en del af dem sikkert fyldt op på forhånd. Dem har du fyldt op på forhånd ved at forpligte dig til en bestemt livstil, og det er DIT VALG.

Men de er ikke allesammen fyldt på forhånd! Og hvis du oplever at de er, så husk på hvem der bestemmer hvad der skal være i dine togvogne. Hvis du vil have noget nyt i dit liv, så må du fylde det ind mens vognen stadig er tom (eller tage noget andet ud)! Ikke først hvis der bliver tid til overs – for det gør der aldrig.

Der kommer omkring 4000 af disse togstammer med 168 vogne i din tid. Det kan synes uendeligt når du tænker over det på den måde, men hvis du er fyrre år er halvdelen af dem allerede kørt.

Hvad kunne du godt tænke dig at fylde mere af i dine togvogne? Hvad skal være din gyldne togvogn? Den vogn i rækken som ingen anden end dig kan fylde noget i? Og som du kan fylde op med lige præcis hvad der passer dig? Hvad vil du gerne have mere af i dit liv?

Hvis du ikke skal gøre dette, hvem skal så? Skriv en kommentar…

af 3 kommentarer

Succes er at kunne gøre det ubehagelige

Det er let at gøre behagelige ting. Jeg har aldrig møde et menneske der havde svært ved at gøre behagelige ting. Har du nogensinde haft problemer med at motivere dig til at gøre de ting du nyder at gøre? Nej vel. Det er let at gøre behagelige ting! Fordi når du gør behagelige ting holder du dig i din komfortzone, og behøver ikke at udfordre dig selv.

Udfordringen i dette opstår når du sætter nye mål for dig selv. Disse mål ligger per definition udenfor din komfortzone, fordi målene er noget du ikke kender i dybden endnu. Vores mål handler jo om at skabe noget nyt, om at have nye oplevelser, om at udvikle eller lære nye færdigheder etc etc. Om at komme videre med livet.

De mål du sætter vil udfordre din komfort og din tryghed!

Derfor vil ethvert mål du sætter dig (hvis du altså handler på det) aktivere visse uønskede tilstande. Det vil udfordre din tilpashed når du, for at komme i retning af målet, skal gøre noget du ikke plejer at gøre, noget du finder ubehageligt fordi det udfordrer din tilpashed. Og alle mål kræver at du gør noget, du ikke er vant til at gøre.

Hemmeligheden ved succes er at vide dette. At vide at når det begynder at blive ubehageligt, har det ikke noget med selve målet at gøre. Det er det fordi du er på vej ud af din komfortzone. Du er på vej mod målet. Hvis du vil et sted hen du aldrig har været før, må du gøre noget du ikke har gjort før. Du kan ikke forvente at være den du altid har været, og gøre det du altid har gjort, og så alligevel opnå større og bedre resultater.

Det er i det splitsekund du vælger mellem fiasko og succes!

Nogle af de følelser der opstår når du går ud af din komfortzone er rastløshed, irritation og frustration. Det er ikke fordi de er voldsomt ubehagelige, men de får dig til at få lyst til at lave trivielle ting som du kender godt, så du kan få genoprettet tilpasheden. Det er lige der, du skal vælge at fortsætte med at gøre de ting, der kræves for at nå målet. Det er nemlig i det splitsekund du vælger mellem fiasko og succes.

Denne viden betyder at jo flere og jo større positive følelser du kan associere til dine mål, jo mere ballast vil du have til at stå imod med, når ubehaget sætter ind. Og ubehaget fortæller dig i virkeligheden, at du er godt på vej til at realisere dit mål og det burde derfor være en af de mest velkomne følelser overhovedet.

Jo mere villig du er til at møde disse følelser i dig selv og gå igennem dem, jo større er dine muligheder for at skabe succes på alle områder af livet…