Den engelske hypnotisør Paul McKenna lavede for nogle år siden et forsøg med vægtløftere, hvor han beviste at selv om vi tror, vi yder alt hvad vi kan, så kan vi under de rette omstændigheder yde næsten halvtreds procent mere!
Han startede med at teste hvor meget en gruppe vægtløfterne kunne løfte uden nogen form for påvirkning. Derefter hypnotiserede han dem til at være meget SVAGE, hvorefter deres præstation røg ned under en tredjedel. Endelig hypnotiserede han dem til at være meget STÆRKE, hvorefter resultatet steg til næsten en halv gang mere end de oprindeligt var i stand til!
Her er det selvfølgelig vigtigt at forstå at hypnose ikke med øjeblikkelig virkning kan øge den faktiske styrke i en persons muskler. Vægtløfterne var hele tiden i stand til at yde den store præstation. Det eneste hypnosen ændrede var deres mentale billede af hvad de kunne…
Denne artikel er et uddrag af bogen ‘Inspiration’ (se mere længere nede).
Den 6. maj 1954 løb Roger Bannister som den første nogensinde, det der i mange år var blevet kaldt drømmemilen (en mil (1,609 km) på under fire minutter). Løbere over hele kloden havde i årevis prøvet at gøre dette, men uden held, for ‘eksperter’ havde udtalt, at det ikke kunne lade sig gøre.
Roger Bannisters træner havde i månederne op til gennembruddet, holdt hemmeligt for Bannister hvor tæt han var på det umulige. Han frygtede, at Bannister ville stresse eller spænde op hvis han vidste det, og at det kunne sætte hans tempo ned.
Det viste sig snart, at det som mange troede var en fysisk barriere, i virkeligheden var en mental barriere, for inden året var omme havde yderligere 37 andre løbere også løbet drømmemilen (året efter løb 300 løbere den).
Mange mennesker lever efter mottoet ‘vis mig det og jeg vil tro på det’. Det er OK at skulle se det først, men hvis du insisterer på at skulle se det i den ‘ydre virkelighed’ først, kan du højst blive en god ‘toer’. Vindere derimod er helt tilfredse med at tro på tingene, efter ‘blot’ at have set det i deres fantasi. Og der kan du jo SE lige hvad du ønsker, for det er dig der styrer hvad der foregår.
Arizona Basketball Team blev delt i to grupper. Den ene gruppe blev bedt om at gå på banen og kaste bolden i nettet igen og igen. Sommetider ramte de plet, og andre gange ramte de ved siden af.
Den anden gruppe blev bedt om at sidde på sidelinien og VISUALISERE at de kastede bolden i nettet. I deres visualisering ramte de nettet fuldstændig præcist hver gang, og scorede igen og igen. Da man bagefter sammenlignede de to grupper var udviklingen langt større hos dem der ‘kun’ havde visualiseret træningen. Forklaringen er, at de der visualiserede kun gav deres underbevidsthed billeder af at score. De gav hjernens motoriske center et fuldkommen entydigt budskab, hvorimod de andre gav deres hjerne det sædvanlige budskab (lidt i kurven og lidt ved siden af).
En berømt amerikansk basketballspiller skulle for nogle år siden være med i en reklamefilm for et kendt colamærke. I filmen skulle han skyde ved siden af kurven, men denne scene måtte tages om syv gange, fordi han blev ved med automatisk at skyde bolden i nettet. Hans nervesystem var simpelthen programmeret til at ramme plet!
Svømmeren Mark Spitz vandt til OL i 1972 alle syv discipliner han deltog i. Undervejs satte han syv nye verdensrekorder! En enestående præstation der endnu ikke er overgået af andre sportsfolk.
Han sagde senere i et interview, at den daglige træning er halvtreds procent mental træning og halvtreds procent fysisk træning. Og at under konkurrencer er det ét hundrede procent mentalt, for der var ikke tid til at træne fysisk!
Uanset om det handler om vægtløftning, basketball, roadracing, golf, bueskydning eller anden sport, så er det ikke kun råstyrke og hurtighed det handler om. Det er i lige så høj grad koncentration og målrettethed der skaber resultater. Det samme gælder for stort set alt andet, vi mennesker foretager os.
Det vigtigste at forstå ved mental træning er, at det motoriske center i hjernen ikke taler i ord men i billeder! Derfor er visualisering et vigtigt redskab, når du vil kommunikere effektivt med din kropslige intelligens. De indre billeder og film du laver, når du visualiserer dine mål og bevægelser, giver nemlig dit motoriske center et præcist kort at styre efter, således at det i detaljer ved hvordan du vil have resultatet skal være.
Med andre ord, at have stærke muskler er ikke nok, de skal også styres præcist. De følgende seks trin er det som topatleter over hele verden bruger til at vinde mesterskaber og sætte nye rekorder. Beslut dig for at lære dem udenad i løbet af de næste 24 timer. Og gå så i gang med at bruge dem:
1. Sæt dig mål og visualisér dem i levende detaljer
Målsætning giver motivation til træning, og er samtidig måden du fortæller din underbevidsthed hvor du vil hen. Det giver dig vigtige succeskriterier så du undervejs kan måle om du nærmer dig dit mål (og hvis ikke du gør, ændre adfærd indtil du igen er på rette spor).
Når du visualiserer dine mål, så SE dem som om du allerede har nået dem. Det vil sige, at du i din fantasi allerede står øverst på skamlen og modtager pokalen, at du kan tage så mange sæt med det antal kilo på stangen som du drømmer om og at du har nået din idealvægt og nyder afslappet at kunne kravle ned i en størrelse xx. Visualisér dine mål på denne måde hver morgen så snart du vågner.
2. Du kan lære det bedste fra de bedste
Tænk på et idol du har indenfor din sportsgren. En der er i absolut topklasse. Og på din indre skærm, visualisér ham/hende hele vejen igennem en stor præstation, og læg undervejs mærke til alle vigtige detaljer. Spol derefter den mentale film tilbage til start og forestil dig, at du går ind i idolet (som om du tager et sæt tøj på), og spil igen filmen fra start til slut. Og denne gang ser du den ud gennem idolets øjne.
Dette er en af de stærkeste måder at kommunikere direkte med din kropslige intelligens. Din krop ved alt om bevægelse og koordinering, og denne form for visualisering hjælper til at aktivere ubevidst kropslig viden og koordinere den i forhold til en absolut toppræstation. Gør dette dagligt som en naturlig del af dine rutiner.
3. Skab en vindertilstand
Før du går på banen er det vigtigt at du lukker alt andet ude og bringer dig selv i den rette tilstand af selvtillid og koncentration. Du kan opbygge denne tilstand på forhånd og ‘ankre’ den så du altid har den ‘ved hånden’.
Tænk lige nu på en gang hvor du hvor du var i en optimal vindertilstand (det behøver ikke at være i forbindelse med sport). Hvor var du? Hvem var du sammen med? Hvad så du? Hvad hørte du? Skru op for farverne og lydene og gør det til en intens oplevelse!
Læg mærke til hvor godt det føles! Og dobbel den følelse! Og dobbel den én gang til! Og når følelsen er på sit højeste presser du din langfinger og tommelfinger hårdt sammen på din ene hånd. Gør dette igen og igen. Og hver gang følelsen er på sit højeste presser du de to fingre sammen.
Du kan forstærke denne kraftfulde tilstand ved at finde andre erindringer af positive tilstand og gøre det samme med dem. Når du har opbygget dette ‘vinder-anker’ behøver du blot, lige inden (eller under) en konkurrence, at presse de samme to fingre sammen, så vil du automatisk komme ind i din optimale vindertilstand. Det behøver selvfølgelig ikke at være to fingre. Find selv på noget du let kan gøre.
4. Øvelse gør mester
Mental træning betyder at du ikke længere er begrænset til det sted du normalt træner. Du kan træne alle steder, for du opbygger simpelthen et mentalt træningsrum i din fantasi. Dette kaldes ‘mental rehearsel’ og er et vigtigt redskab til f.eks. at øve serier af bevægelser indtil de sidder på rygraden (underbevidstheden).
Uanset hvad du laver af fysiske discipliner bør du bruge mental rehearsel. Du kan gøre det hvor som helst; i toget, på cyklen, i badet, mens du varmer op, mellem serierne, og endda mens du løfter vægte og træner i maskiner. Kodeordet her er omhu. Du skal have alle detaljer med, og gøre det lige så omhyggeligt, som du ville gøre det når du gør det fysisk.
5. Sæt dine konkurrenter på plads
Måden du tænker om dine konkurrenter er vigtig. Hvis du inden i dig selv forestiller dig dem store og truende eller bedre end dig, vil du ubevidst opfatte dem som stærkere end dig, og så skal du ikke blot kæmpe mod dem ude på banen, men også inden i dig selv.
Løsningen på dette er let. Når du tænker på dine konkurrenter, så se dem som mindre end dig, splejsede og utydelige, og fremfor alt se dem neden under dig (du står øverst på skamlen). Hvis du har en eller flere konkurrenter som du tænker er bedre end dig, så læg mærke til hvordan du opfatter dem. Og gå så i gang med at ændre dit billede af dem, indtil det et hundrede procent er i dit favør, og det eneste du har tilovers for dem i dit indre er et overbærende skuldertræk.
6. Gør det enkelt
Det vigtigste er at se dig selv som en vinder! Alt hvad der skal til ligger allerede og venter i din underbevidsthed. Din krop ved mere om bevægelse, koordinering, balance, eksplosiv styrke og graciøs ynde, end du nogen sinde bevidst vil kunne fatte, og nøglen til den viden er visualisering. Lad være med at køre dig selv ned med indviklede analyser af de fejl du har lavet i fortiden. Koncentrér dig om fremtiden, og visualisér den præcis som du ønsker den skal være.
Denne artikel er artikel nr. 13 i bogen ‘Inspiration’. Klik her for at se mere om bogen.
PS: Kunne du tænke dig at lære ‘alt’ om hvordan du arbejder med at frigøre menneskers indre ressoucer, så se om ikke denne coachuddannelse er noget for dig.
God opfølgning på emnet:
[wp_eStore_fancy1 id=53]
Siden har jeg ofte delt en artikel ud på et af mine kurser, og en dag var der én der spurgte mig ‘hvorfor udgiver du ikke en bog med dine artikler?’ Jeg tænkte ‘hvorfor dog det’ og slog det hen, men ideen har alligevel ligget og spiret, fordi lige pludselige en dag, lige før jeg faldt i søvn, kom den igen. Og denne gange sagde jeg ‘hvorfor dog ikke’.
Siden har jeg ofte delt en artikel ud på et af mine kurser, og en dag var der én der spurgte mig ‘hvorfor udgiver du ikke en bog med dine artikler?’ Jeg tænkte ‘hvorfor dog det’ og slog det hen, men ideen har alligevel ligget og spiret, fordi lige pludselige en dag, lige før jeg faldt i søvn, kom den igen. Og denne gange sagde jeg ‘hvorfor dog ikke’.