Kender du det her? Du har vurderet at dagens vigtigste opgave tager ca. to timer at udføre. Du får fri kl. 16 og tænker derfor om formiddagen: »Jeg venter til kl. 14 med at gå i gang, så er der god tid…«
Men kl. 13.55 er der en kunde der ringer om et problem han har med jeres produkt, og du er nødt til at tale ham igennem det. Det tager præcis en time, og så kigger du på uret og siger “Øv, nu nåede jeg heller ikke min opgave i dag…”
»En vismand ville en dag give sine tilhørere en vigtig læring. Han tømte en lille lærredspose ud på jorden foran sig. Posen var fyldt med store sten som han lagde ned i en beholder der stod foran ham. Beholderen blev fyldt med sten helt op til kanten, og vismanden spurgte sine tilhørere: “Er beholderen fuld nu?”
Alle tilhørerne nikkede ivrigt, spændte på hvad pointen mon var. Så tog vismanden en ny lille lærredspose frem, og begyndte forsigtigt at hælde dens indhold af småsten ned mellem de store sten i beholderen. Efter et par minutter var alle småstenene faldet ned mellem de store sten, og vismanden spurgte igen: “Er beholderen fuld nu?”
Alle tilhøreren nikkede ivrigt, nu var beholderen fuld. Så tog vismanden endnu en lille lærredspose frem og begyndte at hælde sand ned mellem de store sten og småstenene, og lidt efter var al sandet faldet ned i mellemrummene mellem de store og de små sten. Igen spurgte vismanden: “Er beholderen fuld nu?”
Og hans tilhørere grinede og sagde: “Ja, NU er den fuld, og vi HAR fanget pointen!” “Har I det” sagde vismanden smilende og tog et glas vand og hældte indholdet ned i beholderen…
Er det ikke rigtigt at de fleste menneskers primære strategi handler om at tage det nemme og det behagelige først? Og derefter – hvis der er tid – det vigtige. Igen og igen udskyder vi de store sten i livet – de handlinger der på sigt kunne hjælpe os til at realisere vores inderste drømme.
Igen og igen ofrer vi det langsigtede for det kortsigtede, uden at tænke på at de store sten er dem, der i sidste ende vil gøre den store forskel.
Måske er det netop fordi De Store Sten er så meget tungere end de små, og kræver så meget mere af os. Måske er det fordi De Store Sten kræver at vi forlader vores trygge komfortzone og begynder, at tage ansvar for vores handlinger og vores resultater.
Eller måske er det fordi vi ubevidst forstår, at De Store Sten ikke blot rummer muligheden for at realisere vores inderste drømme, de rummer også frygten for det, vi tror kan blive vores største nederlag.
Vigtigt er det dog at forstå, at hvis du ikke i det daglige tager De Store Sten først, så bliver der ikke plads til dem! Du når dem simpelthen ikke fordi der kommer altid noget uforudset op! Og er dette ikke netop det største nederlag i livet? Ikke at realisere sine inderste drømme, ikke fordi man ikke havde evnerne, men på grund af forkert prioritering…
Kender du det her? Hvad er De Store Sten i livet for dig? Skriv en kommentar…
Bliv bedre til at prioritere med denne e-bog:
[wp_eStore_fancy1 id=7]
Randi Riisom skriver
Kære Pete
Jeg har deltaget i et af dine Silvakurser på Grand Hotel for år tilbage – og i øvrigt i mange andre kurser af slagsen hos andre – og jeg tror da, at de har hjulpet mig i min selvudvikling; men hvorvidt man kommer af med sine traumer sætter jeg et sort spørgsmålstegn ved. Efterhånden er jeg af den opfattelse, at der sker en programmering i barndommen, altså før man er rigtig bevidst, og delete-knappen har man endnu ikke fundet…
Hilsen
randi
Pete Andersen skriver
Hej Randi.
Tak for din kommentar. Jeg kan godt huske dig 😉
Måske skal man ikke nødvendigvis af med dem, men med tiden uddrage sine personlige læringer af dem af positiv art. Nogle læringer er med til at give en ideer til hvor man skal hen, mens andre er med til at give en ideer til hvor man ikke skal hen. Begge dele er vel egentlig med til at markere den vej man skal gå.
Jeg oplever gennem mit arbejde med personlig coaching og terapi, at folk godt kan slippe følelsen i traumerne når de har uddraget læringerne og helet de involverede parter. På den måde bliver oplevelsen noget man ikke længere kan føle på den oprindelige måde – sommetider ender det endda med at blive noget man påskønner.
Hvad med at gentage Silvakurset?
Bedre og bedre
Pete 😉
Anina Fryd skriver
Hej Randi (og Pete)
Tænker det netop er der KAMPEN vækkes og holdes ved lige – I søgen efter deleteknappen. For den findes ikke, sket er sket og det er hvad det er. Mange stressfulde situationer eller livsepoker fremspringer netop af, at ville lave virkeligheden om. Det eneste vi kan lave om er vores måde, at opfatte virkeligheden på, provokerende nok vælger du selv hvor meget div. oplevelser skal fylde. Husk at leve på grund af og ikke på trods af =) vælg at brug din historie som din drivkraft til, at nå det du vil. If you want something – go get it!
Ja der sker en programering i barndommen/ungdommen og forsat i voksenlivet – det er din historie! OG du er IKKE din historie. Fordi du ubevidst har lært X i din opvækst, betyder det IKKE at du IKKE kan handle i retning af Y, når du bliver bevidst om, hvad der holder dig tilbage fra at skabe. Endda kan din tidlige læren og senere accept om X, blive din aller største drivkraft mod Y.
Se på hvad det giver dig, at blive i den rolle der fortæller dig, at man ikke kommer af med sine traumer? Gør det dig godt, set i lyset af hvor du gerne vil hen? Eller holder det dig fast?
Traumerne vil være der som en del af din historie – og det kan du enten bruge til at skabe det du virkelig ønsker eller til at blive hvor du er – valget er dit og kun dit. Smerte er en del af livet, men det at lide er et valg.
Rigtig mange positive tanker til dig jer og til alle jer andre derude – Anina Fryd