Sandheden om dig selv

Frank Szymanski var den bedste teamspiller man kunne finde, I årene hvor han var anfører for Notre Dame’s professionelle fodboldhold benyttede han altid enhver lejlighed til at fremhæve sine medspillere.

Når han efter en kamp blev interviewet af pressen og fik spørgsmål til sine scoringer, pegede han altid på de medspillere der havde lagt bolden frem til ham. Aldrig nogensinde tog han æren alene. Og aldrig fremhævede han sig selv som noget særligt.

En dag skulle Szymanski deltage som vidne i en retsag, og dommeren benyttede lejligheden til at stille ham nogle ekstra spørgsmål. Først spurgte dommeren: “Er De på Notre Dame’s fodboldhold i år?” og Szymanski svarede: “Ja, hr. Dommer”. Så spurgte dommeren “Hvad er deres position på banen” og Szymanski svarede: “Jeg er anfører for holdet, hr. Dommer”.

Og dommere spurgte videre: “Er De en god anfører?” Szymanski vred sig lidt i sædet, men sagde så med fast stemme: “Jeg er den bedste anfører Notre Dame nogensinde har haft, hr. Dommer!”

Træneren, Frank Leahy, som også var tilstede i retssalen var forbløffet. Han havde aldrig før hørt sin spiller tale sådan om sig selv. Szymanski var jo tværtimod kendt som den meste beskedne spiller af dem alle.

Efter retsagen trak han Szymanski til side og spurgte ham hvorfor han havde sagt det. Hvorefter Szymanski svarede: “Jeg hadede at gøre det, Træner, men jeg havde jo sværget at sige sandheden, da jeg sad i vidneskranken…”

Jeg synes at det er en af de bedste historier om selvværd jeg nogensinde har hørt. Frank Szymanski behøvede ikke at gå og fortælle Gud og hver mand hvor god han var, fordi hans handlinger sagde præcis det. Faktisk kan man sige, at hans handlinger talte højere end nogen ord kunne have gjort. Hans handlinger råbte det ud til alle der så ham.

Men er det egentlig ikke sådan for os alle? At vores handlinger taler højere end vores ord? Og at når vi virkelig har det, behøver vi måske ikke at tale så højt om det. Et gammelt engelsk ord der antyder god sammenhæng mellem ord og handling er Walk your Talk, eller på dansk: Lev det du taler om! Hvad er din filosofi egentlig værd, hvis den ikke virker på arbejdspladsen, i Netto, i trafikken og ved middagsbordet?

Fordi uanset hvordan du vender og drejer det, så er du et utrolig værdifuldt menneske. Og selvom der er tidspunkt hvor det måske ikke opleves sådan, så besidder du omfattende ressourcer og vidunderlige evner i en kombination, der i hele universets tid aldrig er set magen til før.

Men det er kun når du udtrykker disse ressourcer og evner at andre mennesker har glæde af dem. I sidste ende bliver vi alle målt på vores evne til at omsætte vores tanker til handlinger.

Hvad mener du? Er det nødvendigt at slå om sig med store ord når talen falder på en selv, eller er det ok bare at handle og at vide det selv? Skriv en kommentar…