Mange mennesker forestiller sig hukommelsen som et videokamera hvor du optager en oplevelse, og når du så ønsker at huske den, så afspiller du bare optagelsen, hvorefter det du en gang har optaget bliver afspillet som det oprindeligt var.
Men som Elizabeth Loftus her fortæller så er det ikke sådan hukommelsen fungerer. Den fungerer mere som en ‘fil’ der efterfølgende kan ændres i – både af en selv og af andre. Og der er mange måder vi kan ændre vores og andres erindringsfiler på. Her er et par stykker af dem.
Den mest almindelige er at hver gang vi bare tænker på en gammel oplevelse, så ændrer vi den en lille smule fordi vores aktuelle tanker og følelser omkring oplevelsen, bliver associeret til erindringen af oplevelsen. Det kan, som Elizabeth Loftus fortæller, udnyttes til målrettet at ændre mennesker adfærd.
En anden ting som i høj grad kan ‘forurene’vores erindringer ved at tilføre dem noget nyt, er måden vi stiller spørgsmål til hinanden på. Når vi stiller ledende spørgsmål tilfører vi nye spor til den adspurgtes erindring. Bare det at stille spørgsmålet ‘…og hvad gjorde han så?’ kan dramatisk ændre indholdet af en erindringen af en konkret begivenhed.
I NLP søger vi at mindske denne faktor ved primært at gå efter det vi kalder ‘sensorisk baseret’ information. Det vil sige vi undlader at diagnosticere, fortolke og antage noget om andre. Det er svært men ikke umuligt at undgå at lede.
Se foredraget og døm selv (læg specielt mærke til hvor forskellige de to på billedet ser ud – de bliver nemlig forvekslet inden i videoen). Husk at skrive en kommentar nedenunder:
Forestil dig så at der en dag kommer en person og siger, at han vil give dig en flaske vand om dagen, hvis bare du vil adlyde ham og gøre alt hvad han siger. Du takker selvfølgelig pænt nej til hans tilbud fordi du ved, at du til enhver tid kan sætte dig ved kilden i din egen have og drikke så meget vand du ønsker.
En overbevisning er en regel vi har associeret til en følelse af sikkerhed i kroppen. En regel kan handle om hvad vi kan eller ikke kan, hvad vi er og hvad vi ikke er, hvad der er muligt og hvad der ikke er muligt osv. Det er følelsen af sikkerhed i kroppen der giver overbevisningen sin sandhedsværdi.