Pete Andersen

Videoblog

af Skriv kommentar

Kraftfulde spørgsmål

questioningface2Den grundlæggende tanke i coaching er at kunden er ekspert i sit eget liv, og at coachen derfor som udgangspunkt ikke har nogle råd at give.

Den grundlæggenede diciplin i coaching er i stedet at stille masser af spørgsmål. Spørgsmål om problemer, om løsninger, om ressourcer og om hvad der kan få det bedste op i én. Her er lidt ideer til spørgsmål du selv kan stille.

Kunsten ved at stille gode spørgsmål er at sikre, at kontakten er god og timingen er i orden. Når de kriterier er opfyldt kan man spørge om næsten hvad som helst. Og svaret er ikke kun til coachen men også til kunden. God coaching er at stille de spørgsmål, der får kunden til at kunne se løsningerne – og føle de er indenfor rækkevidde.

Klik her for at se ny e-bog om avanceret spørgeteknik

Indledende spørgsmål:
– Hvad har du på hjertet i dag?
– Hvad vil du gerne coaches på i dag?
– Hvad vil du gerne arbejde igennem i dag?

Spørgsmål til problemer:
– Hvad er problemet for dig i det du nævner?
– Hvad får det problem dig til at føle?
– Hvad er det præcist i den situation, der får dig til at føle sådan?

Spørgsmål til ny retning:
– Hvordan kunne du godt tænke dig det skulle være anderledes?
– Hvis det var op til dig, hvordan skulle det så være i stedet?
– Hvis du kunne bestemme, hvordan skulle det så være anderledes?

Spørgsmål til løsninger:
– Hvornår har du ikke det problem du nævner?
– Hvordan ser det ud når du har nået den løsning?
– Hvad vil du sige til dig selv når du har nået dit mål?

Spørgsmål til ressourcer:
– Hvad skal du bruge for at komme i den retning?
– Hvad skal der til for at du kan føle dig godt tilpas?
– Hvad kan få det bedste op i dig?

Spørgsmål til handlinger:
– Hvad kan du gøre for at komme videre herfra?
– Hvis der var noget du kunne gøre, hvad kunne det så være?
– Hvad skal være dine næste tre skridt?

God opfølgning på emnet:

[wp_eStore_fancy1 id=55]

Hvad mener du? Hvilke andre gode spørgsmål kan du supplere med? Skriv en kommentar…

af 4 kommentarer

To måder at forandre sig på

Har du tænkt på hvordan det kan lade sig gøre, at mennesker i gennemsnit kan synge med på tusindvis af sange, uden nogensinde at have set teksterne? Kan du f.eks. ikke synge med på Beatles Let It Be, Kim Larsen’s Kvinde Min eller måske endda Aqua’s Barbi Girl?

Det utrolige er at langt hovedparten af alle de sange vi kan, har vi aldrig set teksterne til. Vi har lært dem ved at høre dem igen og igen. Hver gang har vi samlet lidt af teksten op og efter et stykke tid kunne vi hele sangen. Endda på en måde så vi formentlig vil kunne den resten af livet.

Det er den ene af de to måder vi lærer nye ting på – gennem repetition. Vi oplever tingene igen og igen, og stille og roligt siver de ind, og bliver en fuldt integreret del af os. Det er formentlig sådan vi har lært langt hovedparten af alt hvad vi ved og kan.

Den anden måde kender vi sikkert også alle sammen. Måske gider vi ikke bruge sikkerhedssele når vi kører bil, men pludselig er der en vi kender, som kommer slemt til skade, netop fordi han ikke brugte den, og det virker så stærkt på os at vi fra da af altid bruger sele.

I NLP kalder vi den anden måde for en Significant Emotional Event (SEE), eller på dansk en traumatisk begivenhed. Denne type oplevelser er den hurtige læremester af de to, men problemet ved dem er, at de skal være overraskende og farlige eller ubehagelige for at virke.

Efter at have coachet mange hundrede mennesker vil jeg sige, at da man ikke bevidst kan påføre sig selv den hurtige (ligesom man heller ikke kan kilde sig selv), og den langsomme alligevel i længden virker bedst, hvorfor så ikke bare bruge den?

Den eneste ulempe der er ved den langsomme er – at den er langsom. Og du vil jo gerne have at tingene sker hurtigt, er det ikke rigtigt? Alle vores drømme skal helst ske nu eller senest i eftermiddag – det er jo sådan vi oplever det på film.

Men på film bliver alt det hårde arbejde der ligger imellem drøm og virkelighed altid sprunget over, og man ser hovedpersonen nå målet en halv time efter han har fået ideen. I dit eget livs film sker tingene heldigvis på en mere hensigtsmæssig måde. God fornøjelse på rejsen…

10 små ting du kan gøre for at ændre dit liv:
– Læs 10 sider om dagen i en bog om personlig udvikling
– Lyt til CD’er om personlig udvikling når du kører bil
– Sig til dig selv i spejlet “Jeg kan li’ mig selv” 100 gange hver dag
– Tænk hver morgen på 5 ting du glæder dig i løbet af dagen
– Tænk hver aften på 5 ting du er glad for/stolt over at have gjort
– Smil til de første 2 fremmede mennesker du møder hver dag
– Syng en glad og opmuntrende sang i badet hver dag
– Stil en kande vand frem om morgenen og drik den i løbet af dagen
– Tag elevatoren hvis du bare skal et par etager op (du får lidt motion)
– Smid bare én gammel ting ud hver dag, tag den med når du går ud

Hvad mener du om dette? Har du et bud på en ganske lille ting, som er let at gøre, og som på sigt vil kunne forandre en persons liv? Skriv en kommenter…

af 1 kommentar

Sandheden om dig selv

Frank Szymanski var den bedste teamspiller man kunne finde, I årene hvor han var anfører for Notre Dame’s professionelle fodboldhold benyttede han altid enhver lejlighed til at fremhæve sine medspillere.

Når han efter en kamp blev interviewet af pressen og fik spørgsmål til sine scoringer, pegede han altid på de medspillere der havde lagt bolden frem til ham. Aldrig nogensinde tog han æren alene. Og aldrig fremhævede han sig selv som noget særligt.

En dag skulle Szymanski deltage som vidne i en retsag, og dommeren benyttede lejligheden til at stille ham nogle ekstra spørgsmål. Først spurgte dommeren: “Er De på Notre Dame’s fodboldhold i år?” og Szymanski svarede: “Ja, hr. Dommer”. Så spurgte dommeren “Hvad er deres position på banen” og Szymanski svarede: “Jeg er anfører for holdet, hr. Dommer”.

Og dommere spurgte videre: “Er De en god anfører?” Szymanski vred sig lidt i sædet, men sagde så med fast stemme: “Jeg er den bedste anfører Notre Dame nogensinde har haft, hr. Dommer!”

Træneren, Frank Leahy, som også var tilstede i retssalen var forbløffet. Han havde aldrig før hørt sin spiller tale sådan om sig selv. Szymanski var jo tværtimod kendt som den meste beskedne spiller af dem alle.

Efter retsagen trak han Szymanski til side og spurgte ham hvorfor han havde sagt det. Hvorefter Szymanski svarede: “Jeg hadede at gøre det, Træner, men jeg havde jo sværget at sige sandheden, da jeg sad i vidneskranken…”

Jeg synes at det er en af de bedste historier om selvværd jeg nogensinde har hørt. Frank Szymanski behøvede ikke at gå og fortælle Gud og hver mand hvor god han var, fordi hans handlinger sagde præcis det. Faktisk kan man sige, at hans handlinger talte højere end nogen ord kunne have gjort. Hans handlinger råbte det ud til alle der så ham.

Men er det egentlig ikke sådan for os alle? At vores handlinger taler højere end vores ord? Og at når vi virkelig har det, behøver vi måske ikke at tale så højt om det. Et gammelt engelsk ord der antyder god sammenhæng mellem ord og handling er Walk your Talk, eller på dansk: Lev det du taler om! Hvad er din filosofi egentlig værd, hvis den ikke virker på arbejdspladsen, i Netto, i trafikken og ved middagsbordet?

Fordi uanset hvordan du vender og drejer det, så er du et utrolig værdifuldt menneske. Og selvom der er tidspunkt hvor det måske ikke opleves sådan, så besidder du omfattende ressourcer og vidunderlige evner i en kombination, der i hele universets tid aldrig er set magen til før.

Men det er kun når du udtrykker disse ressourcer og evner at andre mennesker har glæde af dem. I sidste ende bliver vi alle målt på vores evne til at omsætte vores tanker til handlinger.

Hvad mener du? Er det nødvendigt at slå om sig med store ord når talen falder på en selv, eller er det ok bare at handle og at vide det selv? Skriv en kommentar…

af 3 kommentarer

Tag De Store Sten først

Kender du det her? Du har vurderet at dagens vigtigste opgave tager ca. to timer at udføre. Du får fri kl. 16 og tænker derfor om formiddagen: »Jeg venter til kl. 14 med at gå i gang, så er der god tid…«

Men kl. 13.55 er der en kunde der ringer om et problem han har med jeres produkt, og du er nødt til at tale ham igennem det. Det tager præcis en time, og så kigger du på uret og siger “Øv, nu nåede jeg heller ikke min opgave i dag…”

»En vismand ville en dag give sine tilhørere en vigtig læring. Han tømte en lille lærredspose ud på jorden foran sig. Posen var fyldt med store sten som han lagde ned i en beholder der stod foran ham. Beholderen blev fyldt med sten helt op til kanten, og vismanden spurgte sine tilhørere: “Er beholderen fuld nu?”

Alle tilhørerne nikkede ivrigt, spændte på hvad pointen mon var. Så tog vismanden en ny lille lærredspose frem, og begyndte forsigtigt at hælde dens indhold af småsten ned mellem de store sten i beholderen. Efter et par minutter var alle småstenene faldet ned mellem de store sten, og vismanden spurgte igen: “Er beholderen fuld nu?”

Alle tilhøreren nikkede ivrigt, nu var beholderen fuld. Så tog vismanden endnu en lille lærredspose frem og begyndte at hælde sand ned mellem de store sten og småstenene, og lidt efter var al sandet faldet ned i mellemrummene mellem de store og de små sten. Igen spurgte vismanden: “Er beholderen fuld nu?”

Og hans tilhørere grinede og sagde: “Ja, NU er den fuld, og vi HAR fanget pointen!” “Har I det” sagde vismanden smilende og tog et glas vand og hældte indholdet ned i beholderen…

Er det ikke rigtigt at de fleste menneskers primære strategi handler om at tage det nemme og det behagelige først? Og derefter – hvis der er tid – det vigtige. Igen og igen udskyder vi de store sten i livet – de handlinger der på sigt kunne hjælpe os til at realisere vores inderste drømme.

Igen og igen ofrer vi det langsigtede for det kortsigtede, uden at tænke på at de store sten er dem, der i sidste ende vil gøre den store forskel.

Måske er det netop fordi De Store Sten er så meget tungere end de små, og kræver så meget mere af os. Måske er det fordi De Store Sten kræver at vi forlader vores trygge komfortzone og begynder, at tage ansvar for vores handlinger og vores resultater.

Eller måske er det fordi vi ubevidst forstår, at De Store Sten ikke blot rummer muligheden for at realisere vores inderste drømme, de rummer også frygten for det, vi tror kan blive vores største nederlag.

Vigtigt er det dog at forstå, at hvis du ikke i det daglige tager De Store Sten først, så bliver der ikke plads til dem! Du når dem simpelthen ikke fordi der kommer altid noget uforudset op! Og er dette ikke netop det største nederlag i livet? Ikke at realisere sine inderste drømme, ikke fordi man ikke havde evnerne, men på grund af forkert prioritering…

Kender du det her? Hvad er De Store Sten i livet for dig? Skriv en kommentar…

Bliv bedre til at prioritere med denne e-bog:

[wp_eStore_fancy1 id=7]

“11FLbanner1.jpg"

af Skriv kommentar

Er du en Rører eller en Pollenpilot?

Den anden dag var jeg med mine børn i biografen og se ‘Bee Movie’ om bien Barry, der er så frygteligt bekymret ved udsigten til at blive honningrører som sin far.

Filmen handler om Barry, der efter at brugt 3 dage i folkeskolen og 3 dage på universitetet, gerne vil opleve noget af verden før han vælger hvad han skal være. Men ‘Honex’ som honningfabrikken hedder har allerede deres egne planer med ham.

I filmen, som handler om ‘Det Store Honningkomplot’, er bikuben hvor Barry bor, én stor velsmurt honningfabrik, hvor hver eneste bi har sin bestemte funktion. Og at være »rører« betyder at man tilbringer hele sit liv inde i kuben og rører honning.

Men Barry får øje på et hold af ‘Pollenpiloter’, der er med deres store pollenopsamlere, er klar til at flyve ud af bikuben for at finde pollen, og bringe det tilbage til videre forarbejdning. Det giver Barry blod på tanden, men desværre er han for lille til at blive Pollenpilot – siger de.

Hele filmen rummer en skøn symbolik, hvor Barrys bedste ven Adam, der kun drømmer om at blive ‘Rører’ som sin far, repræsenterer den tryghedssøgende reaktive person, der er fuldkommen tilfreds med det sikre og det forudsigelige.

Mens Barry, som drømmer om at blive Pollenpilot og komme ud af bikuben og se hvordan verden udenfor ser ud, repræsenterer det udfordringssøgende proaktive menneske, der drømmer om forandring og nye muligheder.

Ligeledes er bikuben symbolet på det trygge og sikre, alt det vi kender. Inde i den kan man forudse alting og der er intet der kommer bag på os, ligesom man også slipper for at blive udfordret på sine vaner og tankegange.

Udenfor bikuben er der farligt og man kan blive trådt på eller ramt eller spist af store væsner, men der er også kæmpestort og ufatteligt smukt og farverigt. Udenfor bikuben er mulighedernes domæne, og det er også her Barry møder den smukke Vanessa.

Det kan selvfølgelig også være at jeg har taget helt fejl, og at filmen bare er en ganske almindelig tegnefilm for børn, og jeg bare har en god fantasi – hvad mener du? Skriv en kommentar…

[wp_eStore_fancy1 id=53]
[wp_eStore_fancy1 id=7]
[wp_eStore_fancy1 id=31]

af 2 kommentarer

Gode og dårlige undskyldninger

Mange mennesker bruger nytåret til at gøre status og sætte nye mål. Og hvis du er som så mange andre, er der formentlig en del af forrige års mål, du ikke har nået (endnu).

Det er selvfølgelig OK ikke at nå sit mål hvis man har en god undskyldning. Men det er ikke OK ikke have nået det, og kun have dårlige undskyldninger. Det værste er at vide, at man sagtens kunne have gjort det, hvis bare man havde rejst sig fra lænestolen.

Måske er der bøger du for et år siden lovede dig selv at læse. Måske er der kurser eller rejser du lovede dig selv at tage på. Måske er der kilo du lovede dig selv at smide. Drømme og nytårsfortsætter kan være så mange forskellige ting. Måske endda projekter du lovede dig selv at gøre færdige.

Ligeledes kan der være utallige grunde til, at vi ikke når det vi sætter os for. I det følgende vil jeg tillade mig at skære alle disse grunde over en kam, og blot kalde dem »undskyldninger«. Her er først nogle af de dårlige…

Jeg har ikke tid
Tid er en fantastisk elastisk ting som under visse omstændigheder kan strækkes meget langt. Dette er en udpræget dårlig undskyldning, for du har sikkert i løbet af året brugt tid på at se ligegyldige udsendelser i fjernsynet, læse ligegyldige avisartikler og være sammen med ligegyldige mennesker til ligegyldige begivenheder. Om du har tid til det vigtige eller ej er altid et spørgsmål om prioritering – din prioritering.

Jeg har ikke råd
Det er utroligt hvad folk ikke har råd til, når de altid bruger alt hvad de har. Det værste jeg har hørt i denne sammenhæng er, når folk ikke har råd til personlig udvikling. Hallo, vi har et af verdens bedste bibliotekssystemer som ydermere er gratis. Men for de samme mennesker er der altid råd til smøger, byture, ugeblade og andet ligegyldigt. Duer heller ikke. Igen et spørgsmål om prioritering.

Jeg kan ikke
Det er utroligt hvad man ikke kan hvis man ihærdigt ikke prøver. Næsten uanset hvad du drømmer om, er der en eller anden, et eller andet sted, der først har gjort det og derefter skrevet om det. Hvis du læser deres historie opdager du hurtigt, at de heller ikke »kunne« da de startede. Ikke at kunne er ikke en forhindring. Det er der vi alle starter. Endnu en klar »ommer«.

Gode undskyldninger
Kan der komme noget i vejen som virkelig er en god undskyldning? Selvfølgelig! Men igen, tænk godt over det, og lad ikke en dårlig undskyldning, stjæle dit livs største drømme. Her er et par gode undskyldninger, som vidner om at man trods alt mener det alvorligt.

Det tog meget længere tid end jeg troede, men jeg arbejder stadig ihærdigt på det, er nået langt og skal nok nå det. Sådan! Tillykke med de sikkert mange gode læringer du har fået undervejs. Det er dem det hele handler om.

Min mor blev meget syg, og i tre måneder valgte jeg at passe hende helt alene. Wauw! Tillykke! Du er et godt menneske der nok skal blive til noget. Du har hjertet på det rigtige sted. Lad os så se at komme i gang!

OBS: Har du nogle undskyldninger, du har tilladt at hindre dig i at nå visse mål, så brug kommentarfeltet herunder til at dele dem med os andre. Vi er her alle for at lære noget…

Læs arbejdsbogen om hvordan du når dine mål:

[wp_eStore_fancy1 id=7]