• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold

Pete Andersen

  • Bliv coach
  • Coaching
    • For par
    • For mænd
    • For sundhed
  • Feed Your Mind
  • Butik
    • Kurv
    • Kasse
    • Konto
  • Youtube
  • Om Pete
  • Gratis

Inspiration

februar 26, 2008 af Pete Andersen 3 kommentarer

Tag De Store Sten først

Kender du det her? Du har vurderet at dagens vigtigste opgave tager ca. to timer at udføre. Du får fri kl. 16 og tænker derfor om formiddagen: »Jeg venter til kl. 14 med at gå i gang, så er der god tid…«

Men kl. 13.55 er der en kunde der ringer om et problem han har med jeres produkt, og du er nødt til at tale ham igennem det. Det tager præcis en time, og så kigger du på uret og siger “Øv, nu nåede jeg heller ikke min opgave i dag…”

»En vismand ville en dag give sine tilhørere en vigtig læring. Han tømte en lille lærredspose ud på jorden foran sig. Posen var fyldt med store sten som han lagde ned i en beholder der stod foran ham. Beholderen blev fyldt med sten helt op til kanten, og vismanden spurgte sine tilhørere: “Er beholderen fuld nu?”

Alle tilhørerne nikkede ivrigt, spændte på hvad pointen mon var. Så tog vismanden en ny lille lærredspose frem, og begyndte forsigtigt at hælde dens indhold af småsten ned mellem de store sten i beholderen. Efter et par minutter var alle småstenene faldet ned mellem de store sten, og vismanden spurgte igen: “Er beholderen fuld nu?”

Alle tilhøreren nikkede ivrigt, nu var beholderen fuld. Så tog vismanden endnu en lille lærredspose frem og begyndte at hælde sand ned mellem de store sten og småstenene, og lidt efter var al sandet faldet ned i mellemrummene mellem de store og de små sten. Igen spurgte vismanden: “Er beholderen fuld nu?”

Og hans tilhørere grinede og sagde: “Ja, NU er den fuld, og vi HAR fanget pointen!” “Har I det” sagde vismanden smilende og tog et glas vand og hældte indholdet ned i beholderen…

Er det ikke rigtigt at de fleste menneskers primære strategi handler om at tage det nemme og det behagelige først? Og derefter – hvis der er tid – det vigtige. Igen og igen udskyder vi de store sten i livet – de handlinger der på sigt kunne hjælpe os til at realisere vores inderste drømme.

Igen og igen ofrer vi det langsigtede for det kortsigtede, uden at tænke på at de store sten er dem, der i sidste ende vil gøre den store forskel.

Måske er det netop fordi De Store Sten er så meget tungere end de små, og kræver så meget mere af os. Måske er det fordi De Store Sten kræver at vi forlader vores trygge komfortzone og begynder, at tage ansvar for vores handlinger og vores resultater.

Eller måske er det fordi vi ubevidst forstår, at De Store Sten ikke blot rummer muligheden for at realisere vores inderste drømme, de rummer også frygten for det, vi tror kan blive vores største nederlag.

Vigtigt er det dog at forstå, at hvis du ikke i det daglige tager De Store Sten først, så bliver der ikke plads til dem! Du når dem simpelthen ikke fordi der kommer altid noget uforudset op! Og er dette ikke netop det største nederlag i livet? Ikke at realisere sine inderste drømme, ikke fordi man ikke havde evnerne, men på grund af forkert prioritering…

Kender du det her? Hvad er De Store Sten i livet for dig? Skriv en kommentar…

Bliv bedre til at prioritere med denne e-bog:

[wp_eStore_fancy1 id=7]

“11FLbanner1.jpg"

Skrevet i: Inspiration, Videoblog Tags: Det vigtigste først

januar 8, 2008 af Pete Andersen 2 kommentarer

Gode og dårlige undskyldninger

Mange mennesker bruger nytåret til at gøre status og sætte nye mål. Og hvis du er som så mange andre, er der formentlig en del af forrige års mål, du ikke har nået (endnu).

Det er selvfølgelig OK ikke at nå sit mål hvis man har en god undskyldning. Men det er ikke OK ikke have nået det, og kun have dårlige undskyldninger. Det værste er at vide, at man sagtens kunne have gjort det, hvis bare man havde rejst sig fra lænestolen.

Måske er der bøger du for et år siden lovede dig selv at læse. Måske er der kurser eller rejser du lovede dig selv at tage på. Måske er der kilo du lovede dig selv at smide. Drømme og nytårsfortsætter kan være så mange forskellige ting. Måske endda projekter du lovede dig selv at gøre færdige.

Ligeledes kan der være utallige grunde til, at vi ikke når det vi sætter os for. I det følgende vil jeg tillade mig at skære alle disse grunde over en kam, og blot kalde dem »undskyldninger«. Her er først nogle af de dårlige…

Jeg har ikke tid
Tid er en fantastisk elastisk ting som under visse omstændigheder kan strækkes meget langt. Dette er en udpræget dårlig undskyldning, for du har sikkert i løbet af året brugt tid på at se ligegyldige udsendelser i fjernsynet, læse ligegyldige avisartikler og være sammen med ligegyldige mennesker til ligegyldige begivenheder. Om du har tid til det vigtige eller ej er altid et spørgsmål om prioritering – din prioritering.

Jeg har ikke råd
Det er utroligt hvad folk ikke har råd til, når de altid bruger alt hvad de har. Det værste jeg har hørt i denne sammenhæng er, når folk ikke har råd til personlig udvikling. Hallo, vi har et af verdens bedste bibliotekssystemer som ydermere er gratis. Men for de samme mennesker er der altid råd til smøger, byture, ugeblade og andet ligegyldigt. Duer heller ikke. Igen et spørgsmål om prioritering.

Jeg kan ikke
Det er utroligt hvad man ikke kan hvis man ihærdigt ikke prøver. Næsten uanset hvad du drømmer om, er der en eller anden, et eller andet sted, der først har gjort det og derefter skrevet om det. Hvis du læser deres historie opdager du hurtigt, at de heller ikke »kunne« da de startede. Ikke at kunne er ikke en forhindring. Det er der vi alle starter. Endnu en klar »ommer«.

Gode undskyldninger
Kan der komme noget i vejen som virkelig er en god undskyldning? Selvfølgelig! Men igen, tænk godt over det, og lad ikke en dårlig undskyldning, stjæle dit livs største drømme. Her er et par gode undskyldninger, som vidner om at man trods alt mener det alvorligt.

Det tog meget længere tid end jeg troede, men jeg arbejder stadig ihærdigt på det, er nået langt og skal nok nå det. Sådan! Tillykke med de sikkert mange gode læringer du har fået undervejs. Det er dem det hele handler om.

Min mor blev meget syg, og i tre måneder valgte jeg at passe hende helt alene. Wauw! Tillykke! Du er et godt menneske der nok skal blive til noget. Du har hjertet på det rigtige sted. Lad os så se at komme i gang!

OBS: Har du nogle undskyldninger, du har tilladt at hindre dig i at nå visse mål, så brug kommentarfeltet herunder til at dele dem med os andre. Vi er her alle for at lære noget…

Læs arbejdsbogen om hvordan du når dine mål:

[wp_eStore_fancy1 id=7]

Skrevet i: Inspiration, Videoblog Tags: Bliv en vinder, Overvind forhindringer

juli 1, 2007 af Pete Andersen Skriv kommentar

Et hundredeotteogtreds togvogne

Forestil dig en lang række af togvogne der kører forbi mens du holder og venter ved bommen ved overkørslen. Først kommer der et eller flere lokomotiver der skal trække læset, og dernæst en tilsyneladende uendelig række af togvogne, der bare bliver ved og ved…

På et tidspunkt får du, som altid, øje på den sidste togvogn og kan begynde at tænke på at køre videre – men før du gør det så stop lige en halv! Hvad nu hvis alle de togvogne symboliserer de timer du hver eneste uge får til rådighed til at skabe glæde og fremgang i dit liv – 168 vogne for at være helt præcis.

Ville det så ikke være rigtigt at hævde at kvaliteten af dit liv er lig med det indhold du hver uge fylder i de enkelte vogne? Du har sikkert, som alle andre, nogle drømme og ambitioner som du kunne tænke dig at realisere, men husker du at fylde dem i nogle af ugens togvogne?

Hver søndag aften får du en togstamme med 168 nye togvogne forærende. Og hvis du er som de fleste med familie, job og fritidsinteresserer så er en del af dem sikkert fyldt op på forhånd. Dem har du fyldt op på forhånd ved at forpligte dig til en bestemt livstil, og det er DIT VALG.

Men de er ikke allesammen fyldt på forhånd! Og hvis du oplever at de er, så husk på hvem der bestemmer hvad der skal være i dine togvogne. Hvis du vil have noget nyt i dit liv, så må du fylde det ind mens vognen stadig er tom (eller tage noget andet ud)! Ikke først hvis der bliver tid til overs – for det gør der aldrig.

Der kommer omkring 4000 af disse togstammer med 168 vogne i din tid. Det kan synes uendeligt når du tænker over det på den måde, men hvis du er fyrre år er halvdelen af dem allerede kørt.

Hvad kunne du godt tænke dig at fylde mere af i dine togvogne? Hvad skal være din gyldne togvogn? Den vogn i rækken som ingen anden end dig kan fylde noget i? Og som du kan fylde op med lige præcis hvad der passer dig? Hvad vil du gerne have mere af i dit liv?

Hvis du ikke skal gøre dette, hvem skal så? Skriv en kommentar…

Skrevet i: Inspiration, Videoblog Tags: Det vigtigste først, Kend dine værdier

april 1, 2007 af Pete Andersen 3 kommentarer

Det Usynlige Hegn

For et stykke tid siden hørte jeg om et »Usynligt Hegn« som skulle kunne holde din hund inde i haven. Hegnet består af fire ultralydsendere der hver udsender en smal stråle af højfrekvent lyd som mennesker ikke kan høre, men som irriterer hunde til vanvid. Senderne placeres i hvert hjørne af haven, så hver stråle dækker en side af haven.

Så snart hunden kommer ind i lydstrålen piver den højlydt og trækker sig tilbage. Dette vil den gøre nogle gange indtil den lærer ikke at gå videre i den retning. På det tidspunkt er det, at gå hen til yderkanten af haven nemlig blevet forbundet med stort ubehag, hvorfor hunden selvfølgelig holder op med at gøre det. Forsøg med »Det Usynlige Hegn« har endda vist, at man efter et stykke tid helt kan fjerne senderne uden at hunden går ud.

Hunden er blevet programmet til at holde sig inde i haven…

På samme måde programmeres vi mennesker også til at holde os indenfor »hegnet« med hensyn til vores personlige drømme om frihed, velstand og livsstil. Vi lærer at videreføre en slags »kulturel programmering« hvor det at gå udenfor »haven« bliver forbundet med ubehag. På den måde lever de fleste langt under deres potentiale, og får slet ikke det ud af livet de kunne.

Men hvorfor nu denne historie?

Fordi det er en af de bedste forklaringer på hvordan negative tanker og begrænsende overbevisninger virker i vores liv. Mange mennesker ønsker et bedre liv end det de kan finde »indenfor« hegnet, men bliver skræmt fra vid og sans når de søger at gå ud af de vante omgivelser. Ikke fordi det vi finder derude nødvendigvis er skræmmende, men fordi mange af os fra barnsben programmeres til ikke at »gå ud af haven«.

Nogle skræmte mennesker går endda så vidt, at de udvikler en negativ »historie« om dem der ikke lader Det Usynlige Hegn begrænse sig. De fortæller at det er umoralsk og advarer andre mod at gå udenfor hegnet. Alt sammen for at slippe for at konfrontere deres egen frygt og måske opdage, at deres egne undskyldninger for ikke at leve livet fuldtud, slet ikke holder fordi hegnet forlængst er taget ned.

Spørgsmålet er hvor dit usynlige hegn på de forskellige livsområder er placeret. Den nemmeste måde at finde dem er måske i virkeligheden ved at lægge mærke til i hvilke situationer du bliver utilpas, når mennesker taler om deres drømme…

[wp_eStore_fancy1 id=53]

Skrevet i: Inspiration, Videoblog Tags: Bliv en vinder, Overvind forhindringer

  • « Go to Previous Page
  • Side 1
  • Interim pages omitted …
  • Side 5
  • Side 6
  • Side 7
  • Bliv coach
  • Coaching
  • Feed Your Mind
  • Butik
  • Youtube
  • Om Pete
  • Gratis

Copyright © 2025 · Pete Andersen · CVR 26762847 · Handelsbetingelser · Log ind

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR