• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold

Pete Andersen

  • Bliv coach
  • Coaching
    • For par
    • For mænd
    • For sundhed
  • Feed Your Mind
  • Butik
    • Kurv
    • Kasse
    • Konto
  • Youtube
  • Om Pete
  • Gratis

Blog

maj 12, 2013 af Pete Andersen Skriv kommentar

Det hemmelige sprog

peteandersen.dkEn skofabrik ansatte engang en ny sælger, som straks blev sendt til Sahara for at sælge sko. Da han havde været der nogle få minutter, sendt han følgende besked hjem: ‘Jeg kommer hjem igen, der er slet ingen hernede der har sko på…’

Et stykke tid senere ansatte skofabrikken igen en ny sælger, som også blev sendt til Sahara for at sælge sko. Da han havde været der nogle få minutter sendte han følgende fax hjem: ‘Send mig alle de sko vi overhovedet har, der er slet ingen hernede der har sko på…’

Vidste du at succesrige mennesker har et hemmeligt sprog? Det er et nuanceret og farverigt sprog, der åbner mulighed for at beskrive og opfatte livet på en specielt opløftende og dynamisk måde. Det består ikke nødvendigvis af andre ord end dem, de fleste andre mennesker bruger, men ordene tillægges ofte en anden betydning.

Det at ordene har en anden betydning gør, at du handler anderledes når du bruger dem og hører dem. Her følger en lille ordbog, som du kan bruge til at oversætte med. Eller hvem ved – måske du har lyst til at lære at tale succesrige menneskers sprog…

Denne artikel er et uddrag af bogen ‘Mere Inspiration’ (se mere længere nede).

Ansvar: For de fleste mennesker et ord der vækker afsky og frygt, men succesrige mennesker ved, at først når man tager ét hundrede procent ansvar for sit liv, kan man leve det liv man har lyst til at leve. Se også ‘Overbevisning’.

Beslutning: Vigtigt element i at tage ansvar for sit liv. Betyder også at afslutte al yderligere aktivitet i andre retninger end den valgte, for at kunne fokusere sin indsats kun på det der er relevant. Se også ‘Handling’.

Chef: Ledende skikkelse med ansvar for beslutninger. Succesrige mennesker ser sig selv som chef for deres mission i livet, og overlader derfor ikke vigtige beslutninger til andre. Se også ‘Jeg’.

Dynamisk: En mental og fysisk tilstand præget af højt energiniveau og stor fleksibilitet og produktivitet. Tilstanden afspejles og forstærkes i måden personen går, står og taler på. Se også ‘Yes’.

Energi: Forudsætning for al aktivitet. Succesrige mennesker har meget energi og forstår at prioritere og fokusere den, så den kan investeres i det som er allervigtigst. Se også ‘Xtase’.

Feedback: Speciel måde at forholde sig til det som de fleste mennesker kalder skuffelser eller nederlag. Feedback bruges af succesrige mennesker til, mens de handler, løbende at justere kursen i forhold til målet. Se også ‘Målsætning’.

Genialitet: En speciel kreativ og særdeles idéskabende adfærd som ofte observeres hos succesrige mennesker. Adfærden består af løsslupne fantasier, dagdrømme og mental eksperimenteren. Se også ‘Tankeeksperiment’.

Handling: Noget som alle succesrige mennesker elsker over alt i hele verden. Fordi de har erkendt, at når målet er sat, så skal der handles, handles og handles indtil det er nået. Se også ‘Feedback’.

Initiativ: Øjeblikkelig indsats i retning af realisering af et givent mål. Det absolut bedste tidspunkt at tage initiativ til noget er altid NU! Der er nemlig et vældigt momentum i nuet, når du lige har fået en god idé. Se også ‘Vedholdenhed’.

Jeg: Det område af en persons væsen, som personen på det givne tidspunkt har associeret sig mest med. Vores jeg er kun en ganske lille del af hvad vi er, fordi uanset hvad vi tror vi er, er vi altid mere end det. Se også ‘Winner’.

Kærlighed: En kraftig udefinerbar sød følelse der breder sig i kroppen, når man tænker på, eller ser eller hører én man holder meget af. Ofte ledsaget en let eller endog kraftig eufori som giver en umiddelbar lyst til at smile, synge og danse. Se også ‘Rigdom’.

Leg: En berigende og uforpligtende aktivitet som normalt er associeret til de første år af et menneskes liv. Succesrige mennesker vælger at lege med livets muligheder – ikke kun mens de er børn, men hele livet. Se også ‘Åbenhed’.

Målsætning: Speciel mental aktivitet som skaber motivation og lyst til at handle. Specielt med fokus på hvilke fordele, der vil være for én i at nå målet. Desuden ofte ledsaget af en udsøgt positiv tænkning og vedholdenhed. Se også ‘Initiativ’.

Nysgerrighed: Suveræn menneskelig kvalitet som driver én fremad i retning af ny viden, nye erkendelse og nye muligheder. Fundamentet for al menneskelig udvikling og foretagsomhed. Se også ‘Zebra’.

Overbevisning: Indre kort over virkeligheden som ubevidst bruges til at handle efter. Succesrige mennesker er overbevist om at de kan hvad de vil, og at livet er fyldt med muligheder. Se også ‘Udfordringer’.

Penge: En praktisk materiel målestok for succes. Fællesnævner for alle materielle ting. Energi der flyder frit og rigeligt mellem succesrige mennesker i professionelle relationer. Se også ‘Beslutning’.

Question: Engelsk ord for ‘spørgsmål’. Vigtige spørgeord som hjælper til informationssøgning, afklaring og nytænkning er f.eks. Hvem, hvad, hvordan, hvor, hvornår og hvorfor. Se også ‘Nysgerrighed’.

Rigdom: Sindstilstand præget af oplevelsen af overflod på alle niveauer. Herunder penge, ideer, muligheder, venner, kærlighed m.m. De fleste mennesker tror, at mange penge giver rigdom, men rige mennesker ved, at det er sindstilstanden ‘rigdom’ der giver mange penge. Se også ‘Ærlighed’.

Stress: Mentalfysiologisk tilpasningsmekanisme indbygget i al levende. Positiv ‘tændt’ tilstand hvor man som regel er topmotiveret. Kan være en kilde til motivation og fremgang. Se også ‘Energi’.

Tankeeksperiment: Mental leg med muligheder og ideer, hvor man uforpligtende kan se på tingene fra helt nye vinkler. Bruges mest af kreative handlekraftige mennesker til at få ideer og finde løsninger. Se også ‘Chef’.

Udfordringer: Konstruktiv måde at forholde sig til det som de fleste mennesker kalder problemer. Succesrige mennesker ved at udfordringer er en vigtig del af processen ‘at leve’, og da de elsker livet, elsker de også udfordringer. Se også ‘Leg’.

Vedholdenhed: Speciel adfærd som nemmest kan observeres hos de allermest succesrige mennesker i vores samfund. Adfærden er formentlig resultatet af en total fornægtelse af begreber som ‘fiasko’, ‘umuligt’ o. lign. Se også ‘Genialitet’.

Winner: Engelsk ord for ‘vinder’. Det ord der bedst beskriver succesrige menneskers opfattelse af sig selv. Og at vinde betyder ikke nødvendigvis at vinde over andre, men kan også betyde at vinde indsigt, anseelse o.a. Se også ‘Stress’.

Xtase: Meget speciel tilstand hvor tid og sted forsvinder. Opstår oftest når man vedvarende beskæftiger sig med noget man holder meget af. Tilstanden kaldes også ‘flow’, og er vigtig for at opleve livskvalitet. Se også ‘Kærlighed’.

Yes: Vigtigt nydansk ord som mange succesrige mennesker begejstret udtaler, enten højt eller for sig selv, når de opdager at de har nået et mål de har sat sig. Altid ledsaget af blottede tænder og en speciel trækning i mundvigene. Ofte siges ordet i relation til, at den ene hånd knyttes og bevæges i en kraftfuld bevægelse, og det ene eller det andet ben løftes fra jorden. Se også ‘Dynamisk’.

Zebra: Stribet hestedyr som succesrige mennesker ofte møder, når de bruger nogle af deres mange penge på at rejse til eksotiske egne af kloden. Kan også ses af andre i zoologisk have. Se også ‘Økonomi’.

Ærlighed: Adfærd der er præget af stor respekt for en selv og andre. Ofte ledsaget af en stor forståelse for sammenhænge, herunder ens egen væren en del af en større sammenhæng. Se også ‘Ansvar’.

Økonomi: Beskrivelse af forholdet mellem indgående og udgående energi. Sædvanligvis brugt om den energi der kaldes penge. Det optimale forhold siges at være, at man højst bruger 90 % af det man tjener. Se også ‘Penge’.

Åbenhed: Mental tilstand hvor informationer og ideer, uden forudgående fordømmelse eller kritik, kan tages ind og tænkes igennem. Tilstanden er en absolut for- udsætning for succes. Se også ‘Question’.

Det hemmelige sprog er artikel nr. 6 i bogen ‘Mere Inspiration’. Klik her for at se mere om bogen.

God opfølgning på emnet:

[wp_eStore_fancy1 id=51]
[wp_eStore_fancy1 id=4]
[wp_eStore_fancy1 id=33]

Skrevet i: Inspiration, Videoblog Tags: Mindset, Sprog, Succes

november 28, 2012 af Pete Andersen Skriv kommentar

Kan du stole på dine sanser?

Kender du formuleringer som: ‘Vis mig det og jeg vil tro på det’, ‘Jeg vil gerne se det med mine egne øjne’ og ‘Det står der sort på hvidt?’

Men spørgsmålet er om ens egne øjne og ens sanser i det hele taget nu også pålidelige, i retning af at afgøre om noget er rigtigt eller forkert, eller ægte eller uægte. Her får du en lille sjov film som på en afgørende måde sår tvivl om effektiviteten af den strategi. Se den og døm selv:

Hvad mener du? Er det ikke en cool oplevelse at se disse ting? Skriv en kommentar…

Skrevet i: Inspiration, Videoblog Tags: Synsbedrag

november 19, 2012 af Pete Andersen 1 kommentar

Hvad ville du gøre hvis…

Har du også sommetider problemer med at få tiden til at slå til? Kunne du også godt tænke dig at have en eller to dage mere om ugen? Velkommen til livets vilkår…

Her giver en af verdens mest inspirerende personligheder, Brian Tracy dig inspiration til hvordan du får mere ud af den tid du har. Det er ikke raketvidenskab men blot en af de bedste strategier til at blive mere effektiv med din tid og med dit liv.

Se videoen, klik ‘Synes god om’ og skriv din kommentar til filmen længere nede…

Hvad ville du gøre med de 20 millioner dollar (100 millioner kroner) og de 10 år? Skriv en kommentar herunder…

Skrevet i: Inspiration, Videoblog Tags: Brian Tracy, Time Management

august 19, 2012 af Pete Andersen

Anerkendelse på den ‘rigtige’ måde

Der findes formentlig ikke en eneste bog om opdragelse, undervisning, ledelse og coaching, som ikke nævner anerkendelse som en vigtig ting.

Men flere og flere undersøgelser dokumenterer at det er bestemt ikke lige meget HVORDAN du anerkender. Reglen er at det vi anerkender, vil den vi anerkender for det, søge at GØRE mere af. Derfor er det vigtigt at det vi anerkender, er noget som den anden faktisk KAN gøre mere af.

Hvis du fx fortæller et barn at det er meget intelligent, fantastiske smukt eller ekstremt dygtig, så vil det ikke stimulere barnet til at blive bedre, fordi intelligens, udseende og dygtighed er ikke noget vi kan GØRE.

Hvis du derimod roser barnet for de mange timer, det har brugt på at lave dets hjemmeopgaver, den store indsats det gør for at holde sig i form eller at det hjælper sine søskende, så fortæller du i selve anerkendelsen hvad barnet kan gøre mere af, for at få mere anerkendelse.

Mange undersøgelser har vist at hvis vi hele tiden får at vide at vi er fantastiske på et eller andet område, så ender vi med at blive dovne og selvfede, og på sigt dårligere. For hvorfor skulle vi gøre en ekstra indsats – vi er jo allerede fantastiske.

Det som vi har brug for at gøre er at vise vores børn, medarbejdere og klienter, at vi har SET den indsats de lægger i at løse deres opgaver – og anerkende dem for DET. Vi skal belønne dem for deres INDSATS fordi det er indsats, der på den lange bane vil hjælpe dem til at realisere deres drømme.

Og så skal vi holde op med at kalde dem dygtige, fantastiske og smukke, vel vidende at det kun giver dem et kortvarigt løft i selvtilfredshed, men ikke noget der styrker på den lange bane – ofte tværtimod.

Hvad mener du? Har du haft tanker om hvordan du bedst muligt anerkender andre? Hvad er du nået frem tid? Skriv en kommentar…

[wp_eStore_fancy1 id=55]

Skrevet i: Inspiration, Videoblog Tags: Anerkendelse, Ros & Ris

august 5, 2012 af Pete Andersen 1 kommentar

Hvor du tror du kan, så kan du…

Verden er fyldt med mennesker der fortæller andre hvad de kan og ikke kan. Dem der fortæller os hvad vi ikke kan og at vi skal give op er drømmetyve – lad være med at tro på dem!

Sandheden er at historien er fyldt med mennesker der har overvundet store udfordringer, har løst uløselige gåder og er kommet videre trods dårlige odds. Mennesker der har udrettet mirakler i deres eget og andres liv.

‘Hvad enten du tror du kan, eller du tror du ikke kan, så har du sikkert ret…’
Henry Ford

Hvis du skal tro på nogen, så tro på dem der fortæller dig at du kan! Og mere end det, dem der også kan vise dig hvordan du kan gøre det. Tjek Arthur i denne 9-minutters film, og sig så til dig selv: Hvis han kan komme igen på sine drømme, så kan jeg også!

Hvad er forresten din drøm? Hvad er dit personlige mirakel? Skriv dem i kommentarfeltet nedenunder og også lidt om hvad du kan gøre for at nå dem…

Her er redskaber så du kan gøre hvad du drømmer om:

[wp_eStore_fancy1 id=7]
[wp_eStore_fancy1 id=31]
[wp_eStore_fancy1 id=53]

Skrevet i: Inspiration, Videoblog Tags: Overvind udfordringer, Tro på dig selv

april 3, 2012 af Pete Andersen Skriv kommentar

Se en mester i ubevidst kompetence i aktion

De fleste mennesker kender til begreber som ‘det bevidste’ og ‘det ubevidste’ sind, men mange forstår ikke hvad de to sider af os gør for os.

Den enkleste sandhed om det er, at vi kan bruge det bevidste sind til at træne og programmere det ubevidste sind til at performe for os. Men det bevidste sind vil aldrig selv kunne performe ligeså kompetent som det ubevidste sind. Her er de fire stadier i træning og programmering af det ubevidste sind på et givent område:

1. Ubevidst inkompetence! Her kan du bestemt ikke performe kompetent på området, og du ved sædvanligvis ikke, at du ikke kan (men mange tror de kan).

2. Bevidst inkompetence! Her ved du, at du ikke performer kompetent. Denne måske smertefulde (men vigtige) erkendelse er ofte ansporet af at du gerne VIL kunne gøre det godt. Nu begynder du at træne.

3. Bevidst kompetence! Her har du trænet en del, og du begynder at gøre synlige fremskridt. Du performer nu kompetent, men du skal stadig gøre alle tingene bevidst og det kræver anspændelse.

4. Ubevidst kompetence! Tillykke. Din træning har båret frugt, og dine nye og bedre strategier og rutiner er sunket ind i det ubevidste sind (hvor de hører hjemme), og du kan nu bruge dem på en naturlig intuitiv facon. Det er her tingene virkelig kører på et højt niveau.

Se denne film om en person som har trænet i årevis, og undervejs har bevæget sig til at total ubevidst kompetence på sit felt. Han er en af verdens absolut bedste fodboldspillere og her ser du ham score i mørke.

Hvad mener du? Hvilke områder i livet har du udviklet ubevidste kompetencer på? Skriv en kommentar…

Skrevet i: Inspiration, Videoblog Tags: Ubevidst kompetence

  • « Go to Previous Page
  • Side 1
  • Interim pages omitted …
  • Side 4
  • Side 5
  • Side 6
  • Side 7
  • Side 8
  • Interim pages omitted …
  • Side 12
  • Go to Next Page »
  • Bliv coach
  • Coaching
  • Feed Your Mind
  • Butik
  • Youtube
  • Om Pete
  • Gratis

Copyright © 2025 · Pete Andersen · CVR 26762847 · Handelsbetingelser · Log ind

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR